På denne tur tager vi jer med til den smukke græske by Nafplio, Grækenlands tidligere hovedstad. Vi dykker ned i de græske rødder og udforsker historien bag grækerne i vores område.
Vi begynder turen med at køre op til Akronafplia, byens højeste punkt, hvor den imponerende Palamidi-fæstning ligger. Her hører vi om byens lange historie, dens oprindelse og de mange måder, hvorpå indbyggerne gennem tiden har beskyttet byen i perioder, hvor den var særligt udsat.
Ønsker man at besøge fæstningen indefra, kan entré købes på turen. Herefter bliver man kørt videre og møder gruppen senere igen. Besøget er dog ikke inkluderet i turens pris.
Efter at have nydt den betagende udsigt over byen fortsætter vi ned til Nafplios centrum. Her får I tid på egen hånd til at udforske de charmerende gader, kirker, butikker og de mange historiske bygninger, som præger byens unikke arkitektur.
Om onsdagen afholdes der desuden et lokalt marked i den gamle bydel. Her kan man købe frisk frugt, grøntsager, kød og fisk. Hvis souvenirs ikke står øverst på ønskelisten, findes der også et loppemarked, hvor man blandt andet kan finde tøj til priser helt ned til 1 euro.
Efter opholdet i Nafplio kører vi videre mod den religiøse side af Grækenland. Vi kører en kort tur til Evangelismos-kirken, den største kirke i Nafplio, hvor vi få et lille indblik i grækernes dybe rødder i den ortodokse tro.
Som turens sidste stop besøger vi en familieejet ouzo-fabrik, som gennem flere generationer har været drevet af den samme lokale familie. Her får vi et spændende indblik i historien bag Grækenlands nationaldrik, ouzo, samt de velkendte drikke raki og mastika. Vi oplever fremstillingsprocessen på tæt hold og får naturligvis mulighed for at smage de græske specialiteter, et besøg her er den perfekte afslutning på dagen.
Efter en fantastisk oplevelse vender vi tilbage til Tolo, hvor vi forventer at være hjemme igen omkring frokosttid.
Pris pr. voksen fra: 468,00 DKK
Pris pr. barn fra: 312,00 DKK
| Tid og sted | |
|---|---|
|
29/07 Medbring vand, solcreme og godt humør. Pris pr. voksen 468,00 DKKPris pr. barn 312,00 DKK |
BOOK NU |