En ferie går alt for hurtig, og før man ved af det, skal man hjem igen. 48 timer før afrejse kan du se, hvornår du bliver hentet ved dit hotel, hvis du har tilkøbt transfer til/fra hotellet. Se tiderne øverst på siden ved at vælg fly/lufthavn og derefter hotel.
Du må gerne være klar ved hotellet 10 minutter før opsamlingstidspunktet, da trafikken kan variere. Har du ikke tilkøbt transport til/fra lufthavnen anbefaler vi, at du er i lufthavnen 2 timer før afrejse.
OBS! Rejser du med rutefly, så vil din hjemrejsetid og evt. taxa-transfer ikke fremgå her. Vi fremsender al information på mail.
Inden afrejse fra hotellet
Kontroller, at du har husket alt på værelset, betalt en evt. regning til hotellet, afleveret nøglen i receptionen samt tømt evt. lejet safebox. Vær opmærksom på, at der på nogle hoteller skal checkes ud af værelset kl. 10.00 eller 11.00, receptionen kan altid være behjælpelige med at passe på din kuffert.
Busser uden rejseleder
Når ferien nærmer sig sin ende, og der vil være opsamling på hotellerne, kan bussen være uden rejseleder. Vores buschauffør vil gøre sit ypperste for at gøre din oplevelse så god som muligt. Skulle der være nogle spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte os på vores servicetelefon +45 30 90 26 93.
Vil der være rejseleder i lufthavnen?
Ja, vi er ved check-in skrankene i lufthavnen. I tilfælde af at din bus ankommer først, vil der dukke en guide op hurtigst muligt.
Bagageregler
Nedenfor kan du se bagageregler for at charterfly. Ønsker du mere information er du velkommen til at tage fat i vores rejseledere.
Airseven (CAT): Alle billetter er inklusive 5 kg håndbagage. Har du tilkøbt indchecket bagage, så må du medbringe maks. 20 kg i den indcheckede bagage. Det er gratis at medbringe en klap- eller barnevogn pr. spædbarn (0-2 år).
SAS (SK): Alle billetter er inklusive 8 kg håndbagage. Har du tilkøbt indchecket bagage, så må du medbringe maks. 23 kg i den indcheckede bagage. Det er gratis at medbringe en klap- eller barnevogn pr. spædbarn (0-2 år).
Hvordan finder jeg check-in skrankene?
Check-in er lige inden for døren, hvor bussen holder, gå ind og se på skærmene, hvor der er check-in for dig.
Hvor er sikkerhedskontrollen?
Sikkerhedskontrollen finder du cirka i midten af lufthavnen. Følg skiltene, hvor der står Security.
Ved sikkerhedskontrollen?
Vi gør opmærksom på, at ALT større elektronik fx Ipads, computer og lignede skal være i din håndbagage. Når du ankommer til sikkerhedskontrollen, skal du tage elektronikken op af håndbagagen på samme måde som du gør det med beholdere med væske.
Hvad er der i gateområdet/afgangshallen?
Når du har passeret sikkerhedskontrollen findes der en taxfree shop, cafeer og små butikker, hvor du evt. kan købe lidt at spise eller drikke inden flyrejsen. Der findes også et markeret rygeområde efter sikkerhedskontrollen.
Toldregler
For afrejse fra Grækenland til Danmark gælder følgende toldregler;
800 cigaretter, 400 cerutter, 200 cigarer eller 1kg rygetobak
10 liter spiritus, 20 liter hedvin, 90 liter bordvin eller 110 liter øl
Vi takker af for denne gang og ønsker dig en behagelig hjemrejse.
De bedste hilsner,
Bravo Tours, Team Peloponnes