Hos Bravo Tours gør vi alt for, at din ferie bliver så god som mulig. Din ferieglæde er nemlig vores ansvar. Derfor kan du kontakte os 24 timer i døgnet, ligesom du kan møde os på hotellet eller lige i nærheden.
Hotelservice
I løbet af ugen kommer vi forbi de fleste hoteller - enten sidder vi i receptionen, går rundt om poolen eller lige i nærheden. Her kan vi hjælpe med at bestille udflugter, svare på praktiske spørgsmål om din ferie eller blot lytte til, hvad du ellers skulle have på hjertet. Vi er også altid klar på en hyggesnak. Du kan se nedenfor, hvornår vi er på dit hotel.
Book en rejseleder, når det passer dig.
Din ferie er din tid, og dine feriedage skal ikke planlægges efter, hvornår der er en rejseleder på dit hotel. Vores servicetelefon er åben 24 timer i døgnet, og du kan ringe eller skrive med alle slags spørgsmål. Har du lyst til, at vi kommer ud på dit hotel og tager en snak, så ring gerne til os, så finder vi en tid, der passer dig. Det synes vi, er den bedste service. Vi kommer også gerne forbi stranden eller poolen, hvis det passer dig bedre. Vi er her for at gøres din/jeres ferie, så god som mulig.
Servicetelefon og servicemail
Når du rejser med os, kan du kontakte os 24 timer i døgnet. Ring til os nu på +359 88 779 5883
Du er også velkommen til at skrive en mail til os på [email protected]
Inspirationsmøde
Vi holder fælles inspirationsmøde for alle hoteller på restaurant Tortuga, som er placeret nede ved stranden, lige ved siden af pariserhjulet - hvis du befinder dig ved en bygning med en skildpadde på taget, er du havnet det rigtige sted. Her vil vi give dig nogle praktiske informationer, fortælle dig lidt om området og oplyse dig om de forskellige udflugter vi udbyder. Inspirationsmødet er altid en god måde at starte ferien ud på, for her kommer vi dig både i forkøbet på mange eventuelle, fremtidige spørgsmål og ikke mindst, som navnet indikerer, giver dig en masse god inspiration til, hvordan din ferieoplevelse kan optimerers med b.l.a. underholdende og hyggelige udflugter.
Inspirationsmødet afholdes om fredagen kl. 10.00
Læge
Hvis du eller nogle af dine medrejsende skulle få brug for lægehjælp på jeres ferie, så er der selvfølglig også mulighed for dette. Vi har erfaret, at EuroHospital - Varna yder et godt stykke arbejde. De er vant til at arbejde med turister, og snakker derfor engelsk, og er omstillingsparate. Hvis du skal til lægen er det vigtigt at huske pas, det blå sygesikringskort, og jeres forsikringsnummer hos evt. rejseforsikring - så er du sikker på at have det med, som de skal bruge. EuroHospital er et privathospital, som arbejder sammen med de fleste rejseforsikringer. Husk at kontake din rejseforsikring hurtigst muligt.
Telefon nummer: +359 899 982772 eller +359 899 982777
Begge numre kan benyttes uden problemer. Opstår der behov for akut hjælp, så kan du ringe gratis til 112 overalt i Bulgarien fra enten fastnettelefon eller mobiltelefoner for at få nødhjælp.
Skulle der opstå en nødsituation eller nogen af jer uheldigvis bliver indlagt, så må I meget gerne informere Bravo Tours på servicetelefonen.
Servicetider
Nedenfor kan du se, hvornår vi rejseledere vil være på dit hotel.
OBS. Tiderne kan ændres fra dag til dag, men senest aftenen før kl. 20.00.